20-11-2010
Evaluering af "Styresignaler og Retssikkerhed i SKAT"
I handleplanen for retssikkerhed 2010 har èt af emnerne været, at der skulle ske en evaluering af Juridisk Centers (nu Jura og Samfundsøkonomi) udstedelse af styresignaler i 2009.
Juridisk Center blev etableret med virkning fra 1. januar 2009 og formålet med centret var, at dette skulle "understøtte gennemførslen af Skatteministeriets overordnede målsætning om at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor - særligt i forhold til koncernens visioner om retssikkerhed, ensartethed og kvalitet."
For at understøtte sin målsætning og rolle besluttede Juridisk Center at introducere Styresignalet som en særlig type bindende tjenestebefaling, der skal "sikre en proaktiv styring af ensartethed samt fastlæggelse af praksis på områder, hvor der ikke er fastlagt praksis, eller hvor der skal ske ændring af praksis eller præciseringer."
Det er alene Juridisk Center, der kan udstede Styresignaler, og der blev udstedt 75 i 2009.
Det er Retssikkerhedschefens overordnede vurdering, at styresignaler som juridisk dokumenttype og bindende tjenestebefaling har medvirket til at understøtte Juridisk Centers målsætning og rolle i SKAT ved at skabe grundlag for korrekt og ensartet retsanvendelse.
Retssikkerhedschefen anbefaler, at man i Jura og Samfundsøkonomi fortsat har styresignaler som ordregivende information og at der i denne forbindelse bl. a. overvejes
- præcisering af definitionen af styresignaler herunder forholdet til SKAT-meddelelser og Interne meddelelser.
- afklarer samspillet mellem styresignaler og de juridiske vejledninger
- at der fokuseres på formidlingen af styresignaler til modtagere
- at styresignaler udstedes hurtigt
- at styresignaler sendes i høring hos de relevante parter, hvor dette findes at kunne højne kvaliteten