Gå til indhold

Undersøgelse af Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Borger- og retssikkerhedschefen har undersøgt Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Hent publikation som pdf

Borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse indeholder en gennemgang af en række af de skriftlige kommunikationskanaler, der bliver anvendt på tværs af Skatteforvaltningen. Undersøgelsen har blandt andet haft til formål at klarlægge, hvordan de forskellige kommunikationskanaler anvendes, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med de enkelte kommunikationskanaler, samt få et overblik over, hvilke retningslinjer, der eksisterer for brugen af kommunikationskanalerne, herunder om borgere, virksomheder og Skatteforvaltningens medarbejdere er orienteret herom.

Undersøgelse viser, at der ikke findes generelle, overordnede retningslinjer til medarbejderne om valg af kommunikationskanal i Skatteforvaltningen. På den baggrund anbefaler Borger- og retssikkerhedschefen bl.a., at der udarbejdes sådanne retningslinjer fx i form af en kanalstrategi eller lignende, der fastlægger en prioritering af medarbejdernes anvendelse af kommunikationskanaler ud fra forholdene i de enkelte sager eller sagstyper, herunder eventuelle systembegrænsninger. Desuden anbefaler Borger- og retssikkerhedschefen, at der for at understøtte vejledningen af medarbejderne, skabes et samlet overblik over de forskellige kommunikationskanaler, herunder med angivelse af de forskellige kanalers funktionalitet m.v.

Endelig indeholder undersøgelsen anbefalinger i forhold til vejledning af borgere og virksomheder, ligesom Borger- og retssikkerhedschefen i undersøgelsen peger på nogle særlige forhold vedrørende enkelte kommunikationskanaler, som Skatteforvaltningen bør være opmærksom på.